Regeringen vil fastholde levende bymidter
Et nyt partnerskab skal sætte fokus på at fastholde levende bymidter

– Bymidter udgør en væsentlig rolle som socialt mødested, og er afgørende for at fastholde et attraktivt byliv i hele Danmark. Derfor vil regeringen gå sammen med kommunerne for at se på at fastholde levende bymidter, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

– Levende bymidter i små og mellemstore byer i Danmark er truet, og der sker en centralisering, som er skadelig. Vores byer i hele landet skal trives. Derfor igangsætter jeg nu er partnerskab for levende bymidter, som skal sætte fokus på at fastholde liv og aktiviteter i små og mellemstore byer og lokalsamfundene, udtaler erhvervsminister Simon Kollerup (A).

Partnerskabet skal analysere igangværende projekter og foretage en systematisk erfaringsopsamling af gode eksempler på levende bymidter, både danske og udenlandske. Der skal udarbejdes en værktøjskasse med forslag til løsninger og konkrete greb til bymidteudvikling og –omstilling og kommes med anbefalinger til statslige indsatser, der kan understøtte kommunernes arbejde med levende bymidter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top