Skarp satire tilsat himmelske toner
AmazingGrace-ArethaFrankling.jpg
Aretha Franklin i en fortryllende stund i ”Amazing Grace”. Foto: Miracle Film
JoJo Rabbit, Amazing Grace – Aretha Franlin og Ellevilde Ella er på programmet i Bibliografen

Den længe ventede og kulsorte satire over 2. verdenskrigs uhyrligheder, ”JoJo Rabbit”, har premiere på torsdag i Bibliografen!

Ikke siden Roberto Benignis ”Livet er smukt” fra 1998 har en film turde tage livtag med emnet på så original og livsbekræftende vis. Manden bag nogle af de seneste års mest originale film er Taika Waititi. ”What We Do In The Shadows”, ”Hunt For The Wilderpeople” og ”Thor: Ragnarok” bevidner en utrolig alsidighed, der foldes fuldstændig ud i ”JoJo Rabbit”. Lige dele drama, komedie og actionfilm behandles med sjældent overskud, ekvilibrisme og rendyrket joie de vivre.

Lad det være sagt med det samme. Vi glæder os helt vildt! Koncertdokumentaren ”Amazing Grace – Aretha Franklin” rammer Bibliografen på torsdag med al den fanfare ”The Queen of Soul” fortjener.
Selvom filmens optagelser stammer helt tilbage fra 1972, hvor man simpelthen ”glemte” noget så simpelt som et klaptræ til at synkronisere lyd og billede, er det først nu blevet teknisk muligt at færdiggøre filmen. Og hvilken gave! At komme så tæt på Aretha Franklin i begyndelsen af 1970erne er både rørende, intimt og overvældende. Hun var en af den slags artister, der med ganske få virkemidler kunne tryllebinde sit publikum.

Lørdag 18. januar klokken 15 introduceres filmen af Stine Danving, jazzafficionado og radiovært på P8 Jazz.

”Ellevilde Ella”, den elskelige tegnefilm, bliver nu en biograffilm, og Bibliografen er så heldige at have en forpremiere klar til jer alle sammen på lørdag klokken 13. Den livsglade Ella bor med sin far i højhusene på Soltoppen, hvor hun og de mange venner tager på spændende eventyr og løser drilske problemer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top