Stor forskel på antallet af tvangsfjernelser
Tvangsfjernelser-COLOURBOX31016760.jpg

Sad, lonely, unhappy child sitting and holding head with hands

I 2018 havde Gladsaxe 12 tvangsfjernelser per 10.000 indbyggere. Lyngby havde 1 og Lolland 97. Foto: Colourbox.
Gladsaxe ligger i den lave ende

I 2018 havde BørneTelefonen hos Børns Vilkår over 2.000 samtaler om vold, over 2.000 samtaler om seksuelle krænkelser og over 1.000 samtaler om misbrug.

Hvert sjette barn i Danmark har været udsat for fysisk vold i hjemmet, hvert 11. barn for grov vold. Og antallet af anmeldelser af vold og seksualforbrydelser mod børn er markant stigende, samtidig med at et stigende antal børn kæmper med psykisk mistrivsel, skriver Børns Vilkår i en statusrapport om svigt af børn i Danmark fra sidste år.

Statsminister Mette Frederiksen (A) satte med sin nytårstale en debat om tvangsfjernelser i gang, hvor hun fortalte at regeringen ønsker flere tvangsfjernelser.
– Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile, sagde statsministeren blandt andet.

Stor variation
Antallet af tvangsfjernelser af børn mellem 0 og 17 år varierer kraftigt fra kommune til kommune. I 2018 havde Gladsaxe 12 tvangsfjernelser per 10.000 indbyggere. I nabokommunerne Lyngby-Taarbæk, Gentofte, København og Herlev var antallet henholdsvis 1, 10, 15 og 23, mens den i Lolland var 97.

Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for DR Nyheder.

Lolland Kommune har samtidig landets højeste socioøkonomiske indeks 185,9186 – det vil sige at borgerne i Lolland Kommune er dem med blandt andet lavest indkomst og uddannelsesniveau og med færrest i beskæftigelse. For Gladsaxe, på 36. pladsen, er tallet omkring 100 og for Allerød, der har den laveste, er tallet lidt over 40.

Antallet af anbringelser af børn er overordnet set faldende, også i Gladsaxe, men antallet af tvangsfjernelser er samtidig stigende. Det er kommunerne der afgør, om et barn skal tvangsfjernes.

Ifølge den Social- og Indenrigsministeriets Socialpolitiske Redegørelse for 2019, koster en plejefamilie cirka en halv million om året og en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted over en million. De samlede offentlige udgifter til sociale indsatser vurderes at udgøre lidt under 50 milliarder kroner i 2018. Indsatserne til udsatte børn og unge tegnede sig for 16,5 milliarder kroner, hvor udgiften til anbringelser udgjorde hovedparten af udgifterne.
pk

Fakta
Anbringelse af børn og unge uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren kan kun foretages, ”hvis der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af omsorgssvigt af forskellig art”, kan man læse på Ankestyrelsens hjemmeside.
Ifølge Ankestyrelsen skal der være tale om utilstrækkelig omsorg, overgreb, misbrugsproblemer eller adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge, for at der er tale om en åbenbar risiko.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top