Valsekongen vender tilbage
AndréRieu.jpg
André Rieu i fornem stil i forestillingen ”Kun 70 år”. Foto: Piece of Magic Entertainment
André Rieu skyder det nye år ind i Bibliografen

Efter en veloverstået jul og et forrygende nytår i Bibliografen er det blevet hverdag igen. I sidste uge omtalte vi både det episke drama ”1917” og guldpalmevinderen ”Parasite”, der har premiere i dag, torsdag. De er begge fremragende værker på hver deres helt unikke måde og spås glimrende chancer ved næste måneds Oscaruddeling.

Men som altid, fristes man til at sige, er der ikke ”kun” film på programmet i Bibliografen. I den kommende weekend har musikken hovedrollen, når selveste André Rieu er tilbage på det store lærred.
Hr. Rieu er en gammel ven af Bibliografen, og derfor er det da også kun passende, at selveste valsekongen er med til at skyde det nye år ind. Det gør han med pomp og pragt i anledning af sin 70-års fødselsdag, hvor Rieu selv har udvalgt en lang stribe musikalske højdepunkter fra sin hæderkronede karriere.

Denne enestående jubilæumsfest tager publikum med på en forrygende rejse til verdens mest fantastiske koncertsteder, blandt andet Schönbrunn i Wien og Radio City Music Hall i New York. Som en del af festlighederne taler André Rieu med værten Charlotte Hawkins om sit liv, kærlighed og musik, imens han giver publikum en eksklusiv rundtur i hjemmet i Maastricht.

André Rieus store fødselsdagsshow, ”Kun 70 år” vises i Bibliografen lørdag 4. januar kl. 19. og søndag 5. januar kl. 15.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top