annonce
160.000 kroner til idrætsforeningerne i Gladsaxe Kommune
neymar.jpg
Der er penge på vej til en række idrætsforeninger i Gladsaxe Kommune. Foto: DIF
DIF og DGI’s foreningspulje har i 2019 bevilget 160.000 kroner til en række idrætsforeninger i Gladsaxe Kommune

Der er godt nyt for idrætsforeningerne i Gladsaxe Kommune. I 2019 har DIF og DGI’s foreningspulje på baggrund af ansøgninger bevilget i alt 160.00 kroner til forskellige initiativer i kommunens idrætsforeninger.

Det er tale om hjælp til indkøb af eksempelvis idrætsrekvisitter og til at gennemføre nogle af de tiltag, som de frivillige kræfter i foreningerne har drømt om, men som der ikke har været midler til.
-Jeg glæder mig over, at de frivillige kræfter og medlemmerne ude i idrætsforeningerne på den her måde får en hjælpende hånd. Idrætsforeninger er med til at skabe fællesskaber og sunde aktiviteter i alle Danmarks lokalsamfund, og den her pulje bakker op om det gode arbejde i foreningerne, siger skatteminister Morten Bødskov (A) i en pressemeddelelse.

Sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre står Socialdemokratiet bag den politiske aftale om at oprette lokalforeningspuljer på i alt 70 millioner kroner årligt, som foreningslivets forskellige hovedorganisationer skal uddele til deres lokalforeninger.

I Gladsaxe Kommune har følgende foreninger fået bevilget støtte i 2019:

Nybro-Furå Kano- og Kajakklub 95.000 kroner
Akademisk Boldklub 29.946
FC Bella 23.000
Bagsværd Tennis Klub 13.600

Den 1. marts åbner puljen igen for ansøgninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top