Antennegate oprullet
Gladsaxesenderen stoppede med at blinke på øverste etage. Ifølge ejeren var den gal med eletronikken

I starten af februar fik Gladsaxe Bladet flere opringninger om, at de øverste lys på den 220 meter høje tv-mast der står på Tinghøj, Gladsaxesenderen, var stoppet med at blinke/lyse. Gladsaxe Bladets udsendte medarbejder kunne efterfølgende ved selvsyn se, at oplysningen var korrekt.

Ifølge netværksoperatøren og Internet Service Provideren, Cibicom, der ejer antennen, har man haft udfordringer med elektronikken som styrer lysene.

Lyset stoppede med at virke 22. januar, hvor man straks gik i gang med at forsøge at løse problemet, fortæller Chief Operating Officer, Mette Slesvig, fra Cibicom.

– Der er et lovkrav om, at alle master over 100 meter skal blinke med lys for at gøre blandet fly opmærksomme på at de står der. Når vi oplever udfordringer med flash lights, gør vi også Statens Luftfartsvæsen opmærksom på dette, og de udsteder en ”No flight” zone i luftrummet over masten, fortæller Mette Slesvig.

Gladsaxesenderen blev sat i drift i 1955, som den første af i alt fire danske tv-sendere, der skulle sikre at danskerne kunne se tv.
pk

Gladsaxesenderen rager godt op i landskabet. Foto: Kaj Bonne.

Gladsaxesenderen rager godt op i landskabet. Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top