Bagsværd og Bytoften i biffen
Lokale fodboldspillere med i ny dansk spillefilm

Den nye danske spillefilm ”En hel almindelig familie”, om en pige som spiller fodbold, havde sidste torsdag premiere i Bibliografen.

Pigehold fra IF Bytoften var blevet hyret til at være med i filmen, fodboldscenerne blev optaget på Bagsværd Stadion, og klubformand for Bytoften, Thomas Dreyer, og flere af klubbens trænere, spillere og forældre er med i filmen.

Filmen, der er instrueret af Malou Reymann, handler om fodboldspilleren Emma på 11 der vokser op i en helt “almindelig” familie. Da Emmas far viser sig at være transkønnet, vender det dog op og ned på livet i familien.

Filmen vandt i starten af måneden en pris på Rotterdam Filmfestival. pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top