Det store udligningslotteri
Danmarks Socialdemokratiske regering har præsenteret et forslag til en ny udligningsreform, som vil flytte 1,4 milliarder mere fra hovedstaden

Henrik Sørensen, Folketingskandidat (C)

Danmarks Socialdemokratiske regering har præsenteret et forslag til en ny udligningsreform, som vil flytte 1,4 milliarder mere fra hovedstaden. Det er oveni de 14 milliarder, som hovedstaden allerede i dag betaler i udligning til det øvrige Danmark.

Forhandlingerne har været meget kaotiske og hverken folketing eller kommuner har kunnet få oplyst, hvad der gemmer sig bag tallene, som betyder at kommuner ”taber eller vinder” millioner.

Ved første udspil stod Gladsaxe til at blive vindere i udligningslotteriet med et større tilskud på 21 millioner om året. Men det er langtfra sikkert. Gladsaxe står nemlig til at tabe 46 millioner kroner på refusion, som den tidligere borgerlige regering indførte, men som den socialdemokratiske regering nu vil afskaffe. Så selvom Gladsaxe først står til at vinde, kan en udligningsreform betyde, at Gladsaxe i sidste ende står som taber.

Gladsaxe vil f.eks. få færre indtægter fra selskabsskatterne, hvis regeringens forslag gennemføres.

Socialdemokraterne lovede under valgkampen sidste år, at deres forslag til skattestigninger kun vil ramme de rigeste 5% i Danmark. Men deres udligningsreform vil ramme rig som fattig i de kommuner, der taber på reformen.

Sandheden er 100% af danskerne vil blive ramt af de mange skattestigninger, som Socialdemokrater vil gennemføre. Og de vil også kunne mærkes i Gladsaxe, hvis Socialdemokraternes forslag til ny udligningsreform gennemføres.

Borgerne i hovedstadsområdet betaler i dag allerede mere end 14 milliarder kr. om året i udligning. Det er nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top