Færre langtidsledige
På et år er der kommet væsentlig færre langtidsledige i Gladsaxe

Gladsaxe Kommune havde i august 2018 260 langtidsledige. Et år senere var antallet 207 – et fald på 20 procent, ifølge tal fra Danmarks Statistik som nichemediet NB Nyt har samlet.

På landsplan er tallet 17 procent, men det dækker over store regionale forskelle. Herlev Kommune havde et fald på hele 42 procent, mens flere jyske kommuner havde procentstigninger i antallet af langtidsledige. Holstebro på hele 26 procent.

Hvis man ser på tallene i et lidt længere tidsperspektiv, nemlig syv år, har Gladsaxe Kommune set et fald i antallet af langtidsledige på næsten 50 procent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top