annonce
Flere indvandrere
Haraldskirken-1.jpg
Over 50 procent af beboerne i Haralds Sogn er indvandrere eller efterkommere. Foto: Peter Kenworthy
Antallet af indvandrere i Gladsaxes er støt stigende

Mens antallet af personer med dansk oprindelse ligger nogenlunde fast i Gladsaxes fem sogne, har antallet af indvandrere været støt stigende i alle sognene inden for de sidste 10 år, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Især i Mørkhøj Sogn, hvor antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande er fordoblet mellem 2010 og 2020 – fra 624 til 1.368. Samtidig er antallet af indvandrere i Mørkhøj fra vestlige lande tredoblet i samme periode – fra 233 til 693.

Der bor flest indvandrere og efterkommere i Tingbjerg Sogn, hvor 79 procent af beboerne 1. januar var indvandrere eller efterkommere.

– Det er det klart højeste andel blandt alle landets sogne. På de efterfølgende pladser kommer Gellerup Sogn i Aarhus Kommune og Vollsmose Sogn i Odense Kommune begge med 67 pct., Haralds Sogn i Gladsaxe Kommune med 55 pct. og Brøndby Strand Sogn i Brøndby Kommune med 53 pct. Ud af de 20 sogne med højeste andel indvandrere og efterkommere ligger 11 sogne i eller omkring København og fem sogne i Aarhus, skriver Danmarks Statistik på sin hjemmeside.

I Agerø Sogn i Morsø Kommune, Nordlunde Sogn i Lolland Kommune og Alstrup Sogn i Vesthimmerland Kommune bor der ingen indvandrere og efterkommere. De tyve sogne med den laveste andel indvandrere og efterkommere ligger alle på 1,3 pct. eller derunder. Tre af sognene ligger på Sjælland, et på Lolland og resten i Jylland.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top