annonce
Hver femte bliver mobbet
Mobning-COLOURBOX19397112-1.jpg

Schoolgirl hiding her face in palms on background of teasing classmates

Mobbere bruger alle mulige mere eller mindre mærkelige påskud når de mobber deres klassekammerater. Foto: Colourbox.
Mobbere bruger en bred vifte af påskud når de mobber deres klassekammerater

Børn fortæller at de bliver mobbet hvis de er rødhårede, har en kæreste, har en anden hudfarve, er homoseksuel eller biseksuel, har bumser, kan lide en anden slags musik end flertallet, er for tyk, for tynd, og for lille, har en for stor næse, er dårlig til Fortnite, er ”klassens kloge hoved”, er ”for perfekt” og meget andet. Både ansigt til ansigt og på de sociale medier.

Og bare fordi man den ene dag er med i den ”populære” gruppe, kan man sagtens ende med at blive mobbet dagen efter, hvis man kritiserer mobberne.

Mobningen kan være særdeles grov, og kan i værste fald føre til selvskade og selvmordstanker. Alt dette kan man læse i breve sendt til Børnetelefonen fra børn i skolealderen.

Hver femte bliver mobbet
Undersøgelser viser – ikke særligt overraskende – at elever der bliver mobbet er mindre glade og oftere syge, end de elever der ikke bliver mobbet. Børns Vilkår melder om næsten 9.000 samtaler på BørneTelefonen, som omhandlede psykisk mistrivsel. Mange af disse handler decideret om mobning.

Ifølge den seneste PISA-elevvurdering fra 2018, som blev offentliggjort i december, udsættes omtrent en ud af fem danske elever mindst månedligt for en eller anden form for mobning. Den hyppigste form for mobning er verbal mobning, som ifølge PISA er stigende inden for de sidste ti år. Generelt er mobning blandt skolebørn dog faldet markant inden for de sidste 20 år. Gladsaxe Kommune ligger generelt på linje med landsgennemsnittet, i forhold til social trivsel i kommunens skoler. I et spørgsmål til trivselsmålingen fra 2016, svarede tre ud af fire børn, at de ikke var blevet mobbet i skoleåret – lidt under landsgennemsnittet.

Ifølge en rapport om mobning, lavet af Børns Vilkår i 2017, kan konsekvenserne af mobning ”række langt ind i voksenlivet, hvor mobning kan gå ud over barnets mulighed for at få uddannelse, job og nære sociale relationer”.

Regeringen lancerede i 2016 en aktionsplan mod mobning. Siden 2009 har alle skoler skulle fastsætte en antimobbestrategi.

Arbejder for mobbefri skole
Grønnemose Skoles antimobbestrategi har eksempelvis til formål at arbejde frem mod en mobbefri skole, og man ”forudsætter, at elever, skolens medarbejdere, forældre og andre involverede parter tager ansvar for at forhindre mobning”.

I Søborg Skoles trivselspolitik har man en strategi og handlemuligheder for håndtering af mistrivsel og mobning. Her står der blandt andet at alle er forpligtet til at reagere med det samme, hvis de får kendskab til mistrivsel, samt at der er en bred palet af handlemuligheder – herunder forældreinvolvering, elevsamtaler og netværksmøder. Men også at mistrivsel skal håndteres systematisk og forebygges med en inkluderende kultur, hvor alle føler sig som en del af et positivt åbent fællesskab.

Men hvordan foregår dette så? Skolens strategi siger at medarbejderne blandt andet taler om klassens trivsel, har fokus på mobning ved forældremøder, og laver klasseregler, venskabsklasser og trivselsunderstøttende aktiviteter.

Når mobning bliver konstateret, informeres den nærmeste leder, skolens resursepersoner kontaktes, og der afholdes klassemøder, samtaler med offer og mobbere, og forældrene bliver orienteret.

Flere klager
Desuden har børn, for to år siden, fået ret til at klage til byrådet, hvis skolen ikke tager hånd om et mobbeproblem. Hvis der ikke rettes op på problemerne, kan barnet klage til Den Nationale Klageinstans mod Mobning. I sin årsrapport for 2018, skriver klageinstansen at man i 2018 i alt havde modtaget 51 klager.

Ifølge folkeskolen.dk, er antallet af klager over mobning dog steget til 120 i 2019. Og i 56 procent af tilfældene har Den Nationale Klageinstans mod Mobning vurderet, at den pågældende skole eller kommune ikke har levet op til sine forpligtelser.

– Det bekræfter os i, at behovet for klageinstansen er der, og at det stadigvæk er svært at håndtere den nye lovgivning om mobning i praksis, udtaler direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som klageinstansen er en del af), Jannie Moon Lindskov.

Faktaboks:
Ifølge Red Barnets ”Mobningens ABC”, kan man forstå mobning ”som en gruppeform, hvor der skabes et ’dem og os’. Det betyder, at en gruppe danner et ’vi’ ved at udelukke eller bevæge sig væk fra en eller flere andre”. Mobning foregår desuden over tid, og kan ifølge Red Barnet manifestere sig som chikane, udelukkelse, bagtalelse, trusler eller forfølgelse.

Ifølge Børns Vilkår viser den nyest forskning at mobning er en slags gruppedynamik, ”der opstår i utrygge fællesskaber med lav tolerance over for hinanden uden noget positivt at samles om”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top