annonce
Konservativ generalforsamling
Det Konservative Folkeparti i Gladsaxe afholdt deres årlige generalforsamling efter to gode valg og medlemsfremgang, fortæller partiet

I de kommende to år vil fokus for De Konservative i Gladsaxe være at forberede kommunalvalget i 2021, hvor De Konservative vil arbejde benhårdt på at sikre en konservativ fremgang, skriver partiet i en pressemeddelelse.

På generalforsamlingen blev Jens Larsen genvalgt som formand for de kommende to år. De Konservative genvalgte også Henrik Sørensen, som folketingskandidat frem til næste folketingsvalg.

– Målet for Henrik Sørensen frem mod næste valg er at De Konservative kan vinde et ekstra mandat i Storkøbenhavn, og være med til at sikre, at Danmark igen får en borgerlig regering, fortæller partiet.

– Danmark har fået en regering, som åbenbart har sat sig som mål at alle danskere skal være lidt fattigere. Regeringens første finanslov betyder, at uligheden stiger samt vi bliver fattigere. Og seneste med ”Blackstone”-loven vil andelshavere opleve et fald i værdi af deres boliger med 10-15 procent, tilføjer man.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top