Lad os drøfte Bibliografen
Martin Skou Heidemann (V) skriver i Gladsaxe Bladet i sidste uge, at Bibliografens gulv er nedslidt, at biografsæderne er gamle og utidssvarende – og at der mangler plads.

Af Katrine Skov, formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget.

Martin Skou Heidemann (V) skriver i Gladsaxe Bladet i sidste uge, at Bibliografens gulv er nedslidt, at biografsæderne er gamle og utidssvarende – og at der mangler plads. Vedligeholdelsen i Bibliografen, herunder renovering af gulve, prioriteres overordnet set sammen med kommunens øvrige bygninger og finansieres af puljen Planlagt periodisk vedligeholdelse.

Sæderne i sal 2 er genbrug fra vores oprindelige biograf og de har en del år på bagen. Udskiftning af stolene er planlagt til 2022, afhængigt af, hvad der ellers trænger til renovering. Det, der haster mest, prioriteres først af Børne- og Kulturforvaltningen, som står for vedligeholdelse af skoler, dagtilbud, idrætsanlæg, kulturhuse mv.

Hvis der er et politisk ønske om udvidelse af Bibliografen med for eksempel flere studiepladser og mødelokaler, som Martin Skou Heidemann nævner i sit læserbrev, vil jeg opfordre til, at vi i første omgang drøfter ideen i Kultur, Fritids og Idrætsudvalget.

Jeg er enig med Martin Skov Heidemann (V) i, at Bibliografen er en vigtig kulturinstitution for Bagsværd. Vi har en kommunal biograf med gode tilbud og aktiviteter til vores borgere – film, foredrag, jazzkoncerter mv., sammen med bogudlån i biblioteket. Jeg var i biografen fredag d. 31.1.20 og se den franske film ‘De særlige’ og jeg var glad for at se, at der også var en del andre, der havde valgt at gå i vores lokale biograf den aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top