Skinny Skinz er forbillede for rødderne i Værebro og HG
Koncert-Værebro-03-06-20.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Rapperen Skinny har store ambitioner om at blive både producer og pladeselskabsdirektør. Foto: Kaj Bonne
Det kunne være det første skridt på vejen mod en stor karriere som musiker, der blev taget fredag aften i Værebroparkens bibliotek, da syv forskellige kunstnere/bands havde indkaldt til koncert

Tovholder og arrangør var Naba Sadoun, som i egenskab af klub- og gademedarbejder havde samlet en perlerække af unge, dygtige, lokale kunstnere, som fik mulighed for at optræde foran et større publikum. Alle kunstnerne havde musikken og passionen i blodet, men måske manglede de at få den altafgørende chance, som ville sætte fart i karrieren.

– Nogle af de optrædende har erfaring, og nogle har ikke. Meningen er, at de skal prøve at stå på en scene og prøve at rappe/synge foran et publium, så de kan mærke, hvordan det fungerer. Det får de nu mulighed for, takket være samarbejdet med ungcaféerne i området, beboerhuset og biblioteket, fortæller Naba Sadoun.

En af de kunstnere, der i den grad har erfaring, er 26-årige Mohammed, bedre kendt som Skinny Skinz. Den næsten to meter høje mand er vokset op i Høje Gladsaxe, men han har ligeledes boet næsten halvdelen af sit liv i London, så hans musik er i høj grad formet af opholdet i den britiske hovedstad.

Albummet ”Late Nights, Early Mornings vol.1” har længe været et stort hit på YouTube og Spotify, men for kunstneren er blandingen af rap og den meget britiske hip-hop genre ”grime” en del af et større perspektiv.

Hip-hop-korpset
– Jeg begyndte at lave musik, da jeg var 12 år, og da jeg var kommet tilbage til Danmark blev jeg en del af projektet ”Hiphop-korpset” på Richter i Gladsaxe. Der var et stude, vi kunne bruge, og jeg lærte nogle fede producere at kende, som hjalp mig med at få et format, så jeg kunne komme videre, fortæller Skinny Skinz, som var hovednavnet til koncerten på Værebro Bibliotek.

Han er meget bevist om sin rolle som forbillede, rollemodel og mønsterbryder for de unge rødder i Høje Gladsaxe og Værebroparken. Man mærker hans kærlighed til musikken ved få minutters samtale, men hans ambitioner i branchen rækker videre end blot at være rapstjerne.

Vil gøre en forskel
– Det varmer mit hjerte, at de ting jeg siger gør en forskel for de unge. Det vil jeg gerne bruge og give noget tilbage, så derfor har jeg også mit eget pladeselskab, hvor jeg kan give andre rappere/kunstnere chancen. Derfor hjælper jeg dem med at få trykt og udgivet deres musik, siger Skinny, inden han gøre sig klar til at fyre den af foran venner og fans.

Singer/songwriter-duoen Siqmi viste, at unge mennesker mestrer andre genrer end hip-hop.   Foto: Kaj Bonne

Singer/songwriter-duoen Siqmi viste, at unge mennesker mestrer andre genrer end hip-hop.
Foto: Kaj Bonne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top