- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Vil helst ikke bo til leje i Gladsaxe

Danskerne vil helst bo til leje i det Sjællandske – i Næstved, Ringsted, Roskilde og Køge. Og i mindre grad i kommuner som Gladsaxe og Gentofte. – Til trods for at efterspørgslen af boliger er høj og boligpriserne skyhøje, er København kun gennemsnitligt, når man tager højde for indbyggertallet, og ser på interessen for at bo i København, skriver findboliger.dk, der er en af Danmarks største lejeboligportaler, i den årlige rapport, ”Her vil danskerne helst bo”.

Ifølge findboliger.dk ligger Gladsaxe nummer 88, på listen over kommuner danskerne helst vil bo i, lige under Gentofte. Undersøgelsen er baseret på over 800.000 unikke besøg, annoncer og søgeagenter, som boligsøgende i Danmark har skabt i løbet af 2019. I undersøgelsen tages der højde for indbyggertal kontra popularitet blandt de boligsøgende. pk