annonce
Bordtennis: Den populære sportsgren, der ikke får nok TV-tid
Gladsaxebladet.dk-Spil-ApS.jpeg
SPONSORERET INDHOLD: Måske du mest af alt kender bordtennis fra en god bytur med vennerne, hvor du svinger det røde bordtennisbat? Eller måske du faktisk selv har prøvet at spille en konkurrencepræget bordtenniskamp mod dine venner? Bordtennis er en sportsgren, som mange danskere kender til. Men vi ser stadigvæk ikke bordtennis på TV-fladen særlig ofte.

I denne artikel kan du læse mere om den velkendte sportsgren. Vi giver dig historien fra begyndelsen og fortæller dig, hvordan du afvikler et spil på rette vis.

1800-tallets tidsfordriv
Vi skal langt tilbage i historien for at finde frem til bordtennisspillets tilblivelse. Faktisk siger historien, at bordtennis blev til som tidsfordriv for engelske officerer i 1800-tallet. Af ren kedsomhed lavede de kugler ud af champagnepropper og bordtennisbat ud af cigarkassers låg.

Spillet begyndte imidlertid at brede sig i starten af 1900-talet. Først nåede det ud til resten af Europa og efterfølgende særligt Asien. Det er også i denne tid, at bordtennis blev markedsført med navnet ”ping-pong”, som i dag er internationalt kendt.

Vi skal helt frem til 1988 for at finde det første år, hvor bordtennis officielt blev en del af De Olympiske Lege. I dag er der registeret mere end 30 millioner spillere på verdensplan og endnu flere, når vi tæller skoler og lignende med. I Danmark har vi et landshold i bordtennis, og danske Michael Maze har vundet OL-bronze, VM-bronze og EM-guld i bordtennis.

Bordtennis og regler
Bordtennis er det helt ideelle spil for mange at spille. Du kan spille to eller flere sammen alt efter, hvilken turneringsform I ønsker. Det kræver kun et bordtennisbord, et net, en bordtennisbold og bordtennisbat.
Bordtennisbordet skal være 2,74 meter langt og 1,525 meter bredt, hvis vi måler ud fra de officielle mål. Bordet skal være 76 centimeter højt. Selve bordet kan være fremstillet i mange forskellige materialer, så længe bolden er i stand til at hoppe 23 centimeter, hvis bolden slippes fra 30 centimeters højde.

Der kan konkurreres i både single, double og mixed double, når det sker på konkurrenceniveau. Det er også muligt at deltage med hold, hvor der er to, tre eller fire spillere på hvert hold. En typisk kamp afvikles over fem eller syv sæt. I hvert sæt spiller man til 11, hvor det kræves, at der altid bliver vundet med to point. Står der 10-10, spiller man altså til 12.

Et bordtennisbat med kraft
Det er ikke helt ligegyldigt, hvilket bordtennisbat du anvender under et spil. I dag finder du en lang række producenter af kraftfulde bordtennisbat. Heriblandt er nogle af de mest kendte producenter Stiga, Scenic og Technic. Fælles for alle tre producenter er, at de i dag leverer højkvalitetsbat til både professionelle og amatører.

Når du selv skal spille bordtennis, er dit bat altså ikke helt ligegyldigt. Der findes mange teknikker i bordtennis såsom at skrue bolden, og disse kræver det rette udstyr. Her er det muligt at prøve kræfter med både overskru, underskru, fejlskru og sideskru. Det er velkendte teknikker hos professionelle spillere, som dog kræver mange timers øvelse at mestre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top