- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Det bliver godt igen

I Stengård Kirkes lille postkasse, ved informationstavlen ud mod Gammelmosevej, kan man hente en sort/hvis tegning af en regnbue.

– Mal farverne på regnbuen og sæt den i vinduet derhjemme, så den kan ses fra vejen. Eller gå hen til Stengård Kirke og put tegningen ind i brevkassen på Triumfvej ved kirkens kontor. Så sætter vi den op i kirkens vinduer, skriver Stengård Kirke på kirkens hjemmeside.

– Regnbuen er et symbol på håb, og regnbuerne er med til at synliggøre overfor børnene, at selvom vi sidder derhjemme, er vi ikke alene, tilføjer man.