annonce
Det støjer stadig
Sidste år op til folketingsvalget talte politikere fra mange partier længe om støjen fra motorvejene gennem Gladsaxe, og hvor meget de ville gøre for at reducere den.

Henrik Sørensen, Folketingskandidat Konservative

Sidste år op til folketingsvalget talte politikere fra mange partier længe om støjen fra motorvejene gennem Gladsaxe, og hvor meget de ville gøre for at reducere den.

Men siden valget er de samme politikere blevet helt stille. Men det støjer stadig fra motorvejene.
Høj støj er ikke kun irriterende. Støj gør hvert år mange danskere syge og koster samfundet milliarder.

500 danskere dør hvert år for tidligt på grund af støj. Flere har større risiko for blodprop. 1400 danskere får diabetes grundet støj og 600 får et slagtilfælde. For ikke at nævne de mere end 1 million danskere, der får forstyrret nattesøvnen.

Det mangler ikke på vilje fra politikerne til at gøre noget ved støjen. Men der mangler handling. Lokalpolitikerne mener ikke, at de skal betale for støjværn fra statens motorveje, og folketingspolitikere valgt i Jylland vil ikke prioritere milliarder til støjbekæmpelse i Hovedstaden.

Men det vil være en ”god forretning” for alle at gøre noget ved støjen. De milliarder, det koster at reducere støjen, vil tjene sig hjem i besparelser på sundhedsomkostninger fordi mange får et sundere liv, og bliver mindre syge.
For at ”presse” Folketinget bør politikerne i Gladsaxe Byråd afsætte f.eks. 30 millioner kr. til sammen med staten, at lave forsøg med overdækning af en motorstrækning for at dokumentere, at det virker.

Det er på tide politikerne handler og gør noget ved at reducere støjen fra motorvejene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top