- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Færre fly

Synes du også at der er blevet stille i luftrummet over Gladsaxe, hvor der ellers flere steder plejer at passere masser af fly hver dag?

Så passer det med flystatistikkerne.

Passagertallene i Københavns Lufthavn faldt med en tredjedel i den første halvanden uge af marts, hvilket, ifølge administrerende direktør i Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, er ”markant hurtigere og mere voldsomt end under både finanskrisen, 9/11, askeskyen og alt andet, vi har set i luftfarten siden 2. verdenskrig”.

Og ifølge tal fra flightradar24.com, som monitorerer den internationale flytrafik, blev der 12. marts registreret næsten 180.000 flyvninger. Den 30. marts var tallet faldet til 83.000.