annonce
Fremad, tilbage og terror
Emmag.jpg

Mia Goth (left) as "Harriet Smith" and Anya Taylor-Joy (right) as "Emma Woodhouse" in director Autumn de Wilde's EMMA, a Focus Features release. Credit : Focus Features

Mia Goth og Anya Taylor-Joy i ”Emma”. Foto: UIP.
Pixar, Jane Austen og dansk drama i Bibliografen

Pixar sender med ”Fremad” igen sit publikum til en fremmed og fabelagtig verden befolket med alverdens eventyrvæsner. Her får brødrene Ian og Barley pludselig en trylleformular, der som noget ganske særligt kan bringe deres afdøde far tilbage. Så nemt går det selvfølgelig ikke og som i både ”Toy Story”, ”Find Nemo” og ”De utrolige” må vores hovedpersoner grueligt meget igennem, før deres mission kan fuldendes.

Jane Austens ”Emma” sættes endnu en gang i scene og titelkarakteren lever fortsat det behagelige liv blandt den velhavende landadel i Highbury. Man har som bekendt kun det sjov, man selv laver, så da Emma Woodhouse får succes med at få sin elskede guvernante gift med en rig gentleman, giver det hende blod på tanden som Kirsten-giftekniv. Hendes mål er den lidt yngre Harriet, som har varme følelser for landmanden Mr. Martin. Emma har dog andre planer og har både den lokale præst, hr. Elton, den elegante Frank Churchill og hr. Knightley i kikkerten.

De romantiske forviklinger vil ingen ende tage og med Anya Taylor-Joy som Emma peppes fortællingen gevaldigt op og gør endnu en gang Jane Austen aktuel.

I ”Krudttønden” slikker Europa sårene efter det uhyggelige terrorangreb på det franske satireblad, Charlie Hebdo. I København prøveløslades Omar, filmmanden Finn, den jødiske vagtmand, Dan, og den nedslidte aktionsstyrkebetjent, Rico, lever deres liv fuldstændig uvidende om, at de alle snart vil krydse Omars spor i løbet af en fatal nat.

”Krudttønden” er, som de fleste nok er klar over, inspireret af de forfærdelige timer i februar 2015, hvor Krudttønden og Københavns Synagoge blev mål for ubeskrivelige terrorhandlinger. Ovenstående film har premiere i Bibliografen torsdag 5. marts.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top