annonce
Høreforeningen søger nye kræfter
Mange gladsaxeborgere får hjælp til deres høreproblemer gennem Høreforeningens lokale afdeling. Nu søger foreningen nye kræfter til bestyrelsen

Den sidste torsdag i hver måned kan du i Forebyggelsescentret modtage gratis råd og vejledning, hvis du oplever problemer med hørelsen. Bag tilbuddet står fire ildsjæle, der tilsammen udgør bestyrelsen for Gladsaxe Lokalafdeling af Høreforeningen.

Formand John Agerholm har været med i lokalafdelingen siden 2006, og for ham har det altid været sagen, der har været vigtig:
– Jeg har selv en hørenedsættelse og bruger høreapparat og kender derfor systemet. Jeg mindes, det var svært at navigere i de mange muligheder på området, hvorfor det har været vigtigt for mig at gøre det nemmere for andre, der står i samme situation, siger han.

Gennem årene har lokalafdelingen vejledt over 350 gladsaxeborgere, en aktivitet der ikke kan fortsætte, hvis der ikke kommer nye kræfter ind i bestyrelsen, fortæller Høreforeningen.
– Tiden er moden til et generationsskifte i bestyrelsen. Vi mangler friske kræfter til bestyrelsen, ligesom vi mangler frivillige, der kan hjælpe os med vores aktiviteter. Specielt i forhold til at synliggøre vores arrangementer digitalt, udvikle nye idéer til aktiviteter og hjælpe os med at bruge det nye medlemssystem, siger John Agerholm.

Kontakt John Agerholm på tlf. 21 69 06 86, eller organisations- og udviklingskonsulent Linda Dybdal Nielsen på tlf. 36 75 42 00 eller via mail LDN@hoereforeningen.dk, for at høre mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top