annonce
Luk ikke hallerne for nabokommunens børn
Antallet af idrætshaller til gymnastik, badminton eller håndbold i hovedstadsområdet er ikke fulgt med indbyggertallet. Derfor oplever kommunerne rundt om København et stigende pres på deres idrætsfaciliteter.

Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, og Martin Skou Heidemann, byrådsmedlem for Venstre i Gladsaxe

Antallet af idrætshaller til gymnastik, badminton eller håndbold i hovedstadsområdet er ikke fulgt med indbyggertallet. Derfor oplever kommunerne rundt om København et stigende pres på deres idrætsfaciliteter. Det fører til, at kommunerne begynder at lukker sig om sig selv og diskuterer muligheden for kun at godkende idrætsforeninger, hvor et flertal af medlemmerne kommer fra egen kommune. Det er en farlig vej at gå ned af.

Det vil gå ud over tusindvis af børn og unges idrætsdeltagelse og de voksnes engagement i foreningslivet og mulighederne for at rekruttere frivillige trænere og ledere på tværs af kommunegrænserne. Den fri bevægelighed er ganske enkelt med til at understøtte et varieret idrætstilbud i hovedstadsområdet, hvor børn kan gå til gymnastik i Tårnby, softball i Gladsaxe eller vandpolo i København.

Problemet er bl.a., at Københavns Kommune under det socialdemokratiske styre har svigtet og glemt at bygge haller og baner, der kan dække det stigende idrætsbehov fra de mange nye børn og unge. Tilsvarende i Gladsaxe Kommune, hvor socialdemokraterne heller ikke har prioriteret idrætsfaciliteter, og hvor skolelukninger har ført til færre idrætslokaler. Venstre ønsker derfor at invitere politikere og foreningsidrættens organisationer til en åben dialog på tværs af kommunerne om både de kommunale tilskudsmodeller til foreningslivet, og om planlægning af kommende idrætsfaciliteter. Det er på tide, at vi finder fælles løsninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top