Nu sker der snart noget
Moderniseringen af Søborg Skole blev programsat

Mange lærere, forældre og elever på Søborg Skole har ventet længe på at der skulle komme gang i renoveringen af deres skole.

I sidste uge godkendte Gladsaxe Byråd et programoplæg for moderniseringen af skolen. Et totalrådgiverudbud sættes samtidig i gang, på baggrund af programoplægget.

Skolen trænger i den grad til at blive renoveret, fortalte formanden for Børne- og Undervisningsudvalget, Claus Wachmann (B), og anerkendte samtidig at forløbet havde været lige lovligt langvarigt.

Efter planen vil byggearbejdet gå i gang i 2023, og den nyrenoverede Søborg Skole skal stå klar til brug i 2025.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top