Rådgivning for unge
HeadSpace-01-10-20.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fra venstre: Camilla Stilling, leder Tine Broomé, den kommunale medarbejder Tine Ros og Anne Hasle sidder i et af samtaleværelserne hos Headspace Gladsaxe. Foto: Kaj Bonne.
I sidste uge åbnede Headspace for rådgivning på Gladsaxevej

Gladsaxe Kommune indgik i august et samarbejde med Headspace om at åbne en rådgivning i Gladsaxe. Nu har Headspace Gladsaxe åbnet i lokalerne på Gladsaxevej 315.

Headspace er et anonymt rådgivningstilbud til unge mellem 12 og 25 år, drevet af få ansatte og mange frivillige. Man kan komme direkte ind fra gaden uden forudgående aftale, fortæller Headspace Gladsaxe.
Sundheds- og Ældreministeriet offentliggjorde sidste år en evaluering af Headspace, lavet af Rambøll, der var overvejende positiv. Evalueringen konkluderede blandt andet, at de unge der brugte Headspace efterfølgende følte sig mindre ensomme og mere tilfreds med livet.

Evalueringen konkluderede samtidigt, at der ikke var kendskab til, ”hvorvidt virkningerne af headspace fastholdes over tid”.

Gladsaxe Kommune bidrager til tilbuddet med omkring 850.000 kroner om året. Den officielle åbning er 23. april. pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top