Repatriering skal opleves som et frivilligt tilbud
Vi skal i Gladsaxe arbejde med vejledning og støtte inden for beskæftigelse og integration, så det opleves som relevant og er tilpasset den enkelte borgers situation.

Michael Dorph Jensen (Ø), formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Vi skal i Gladsaxe arbejde med vejledning og støtte inden for beskæftigelse og integration, så det opleves som relevant og er tilpasset den enkelte borgers situation. Og handle så borgeren oplever sig forstået og anerkendt.
Onsdag den 4. marts besøgte jeg et dansk-afrikansk ægtepar bosiddende i Gladsaxe.

I januar 2020 blev hustruen med afrikansk baggrund afskediget fra sit arbejde som følge af langvarig sygdom efter en arbejdsskade.

Derfor har ægteparret opsøgt Jobcenter Gladsaxe. De har været gift i mere end 20 år og boet i Danmark de sidste 10 år sammen med deres børn.

Allerede ved det første møde blev parret informeret om, at hun lå i målgruppen for frivillig repatriering (hjemrejse til oprindelsesland med økonomisk støtte). Dette chokerede dem begge, idet hun jo ønskede hjælp til behandling og at komme tilbage på arbejdsmarkedet i Danmark.

Ifølge lov, vedtaget 2018 af VLAK regeringen, DF og Socialdemokratiet, skal job-centrene informere om frivillig repatriering ved alle samtaler med: Flygtninge, familiesammenførte til flygtninge mv., andre familiesammenførte udlændinge, der har haft opholdstilladelse i Danmark i fem år, danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab.

Integrationsminister Mattias Tesfaye (A), fastholder loven, men har på spørgsmål fra Enhedslisten givet følgende svar:

”…Det er dog op til kommunerne selv at fastlægge, hvordan man nærmere ønsker at opfylde vejledningsforpligtelsen, men vejledningen skal naturligvis tilrettelægges, så den er både relevant og tilpasset den enkelte borgers situation…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top