’Step inside my universe’
Centralen-01-11-20.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Kaj Bonne.
Nyt ungekulturfællesskab på Telefonfabrikken blev indviet

Borgmester Trine Græse (A) fortalte de over 100 tilhørere der var samlet, at alle har ventet spændt på at Centralen skulle åbne rigtig længe, og klippede den røde snor over.

Centralen er et nyt kultur-og fritidstilbud for teenagere og unge i Gladsaxe. Centralen ligger ved siden af spillestedet Richter, på bagsiden af Telefonfabrikken.

– Centralen er for de unge, indrettet af de unge. I er virkelig lykkes rigtig flot med opgaven. Gladsaxes unge skal nok blive glad for stedet, tilføjede borgmesteren, inden unge som gamle flokkedes ind for at se hvordan Centralen så ud indeni.

Stilren hygge
De blev blandt andet mødt af stilrene chill-områder, møderum, køkken og café med mørkeblå og orange flader og aluminiumsloft. Af køkken, sal til boldspil og verdensmålsborde. Og af PlayStation-afdeling, masser af sofaer, brætspilsrum, bordfodbold og billardbord.

Det er blandt andet meningen, at de unge skal kunne mødes og få en bid mad og lidt at drikke, samt deltage i events, kulturprojekter og -festivaler, uddannelsesvejledning og meget andet.

Et sted hvor han kan få lov til at være ung, et sted på de unges præmisser, og en indretning som de unge kan arbejde videre med, som faglig leder i Ung i Gladsaxe, Henning Neerskov, kaldte Centralen i sin tale, inden et par af UNiG’s bands tilførte bygningerne lidt musikalsk kolorit.

– Step inside my universe, where you can become whatever you want, som Clara indfølende, og meget passende, sang i dagens anledning, mens hun slog toner an på klaveret til sin hjemmekomponerede sang.

Centralen emmer af stilrent hyggepotentiale. Foto: Kaj Bonne.

Centralen emmer af stilrent hyggepotentiale. Foto: Kaj Bonne.

Uforpligtende fællesskab
I kommunens idéoplæg til Centralen fra 2017, står der at Centralen skal være et sted ”hvor børn og unge kan mødes om mangfoldige aktiviteter, oplevelser og fællesskab. Et sted for unge fra kommunens folkeskoler, ungdomsuddannelser og også ældre unge kan mødes i et uforpligtende fællesskab”.

I Gladsaxe Kommunes Ungestrategi står der, at Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve i for unge, samt at ungemiljøet skal rumme et differentieret tilbud, som giver de unge de bedste udviklingsmuligheder.

Hvis de unge tager den til sig, vil Centralen på fin vis kunne være en del af de målsætninger.

Projektet har kostet omkring 17 millioner kroner.

’You can become whatever you want’ sang Clara. Foto: Kaj Bonne.

’You can become whatever you want’ sang Clara. Foto: Kaj Bonne.

Der er gode muligheder for at chille og spille for de unge i  Centralen.

Der er gode muligheder for at chille og spille for de unge i Centralen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top