Tomme tønder i forårspremiere
AB-Sydvest-01-11-20.jpg
Frederik Christensen banker bolden i kassen til 1-2 mod FC Sydvest, men tættere kom AB ikke på point. Foto: Kaj Bonne.
AB tabte 2-1 hjemme til FC Sydvest 05 Tønder

AB Gladsaxe-træner Patrick Birch Braune sagde inden kampen, at AB var favoritter og skulle dominere og sidde på hjemmekampen mod FC Sydvest 05 Tønder – samt at spillerne skulle have fokus på udeholdets omstillinger.
Og det lykkes fint i de første 10-12 minutter, hvor Daniel Warmbach førte an – han satte sin første, men absolut ikke sidste – hårde (men fair) tackling ind efter 4-5 sekunder.

Men så fik udeholdet et lidt tyndt frispark, som David Easter bragede op i venstre kryds til 0-1, og så var var der flere fejlafleveringer og frustrationsfrispark end fokuserede opspil fra hjemmeholdet i resten af halvlegen. Ikke mindst efter at udeholdets Ardit Murati scorede til 0-2 på et hurtig kontraløb, efter en AB-fejlaflevering.

Lige ved og næsten
AB kom langt bedre og mere målrettet ud til anden halvleg, hvor først Phillip Oslev og siden Frederik Christensen og Karim El Haddouchi kom ind og satte mere drive og tempo i uglernes spil.

De grønblusede styrede nu fuldstændigt kampen og skabte langt flere chancer. Blandt andet headede Christensen lige forbi målet efter 68 minutter, efter en flot aflevering fra Sylvester Seeger-Hansen. Men hjemmeholdet havde stadig svært ved at ramme kassen og udfordre udeholdets målmand.

Og da Niklas Rohde så ud til at blive snydt for et straffe med ti minutter igen, efter at en Sydvest-spiller havde godt fat i hans shorts i feltet, troede de fleste af de 329 tilskuere på Gladsaxe Stadion nok at hjemmeholdet ikke skulle på tavlen den dag.

Men med fem minutter igen spillede Yonas Nielsen lynhurtige Frederik Ellegaard i dybden på venstre kant. Ellegaard fandt Frederik Christensen i det lille felt, og han satte foden på indlægget til 1-2.

Ellegaard var lige ved at slippe igennem minuttet efter, og Yonas Nielsen havde bolden i fødderne inde i det lille felt i sidste minut, men hans skud blev feber-reddet af Mads Kikkenborg på stregen. Så selvom AB havde fortjent i hvert fald det ene point, blev det ikke til nogen i forårets første kamp.

AB ligger nu nummer fem i 2. division vest.

 FC Sydvest-forsvaret havde godt fat i Niklas Rohde,  der gerne ville have haft et straffe. Foto: Kaj Bonne.


FC Sydvest-forsvaret havde godt fat i Niklas Rohde,
der gerne ville have haft et straffe. Foto: Kaj Bonne.

1 kommentar om “Tomme tønder i forårspremiere”

  1. Tomáš Hlaváček siger:

    Hallo!
    I think Ab needs new fans,better players in the future.
    good luck!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top