Venner og fjender
PeanutButterFalcong.jpg

PBF_0681.TIF

Zack Gottsagen og Shia Labeouf i ”Peanut Butter Falcon”. Foto: Angel Films.
Film om store drømme og forfærdelige hemmeligheder i Bibliografen

I ”The Peanut Butter Falcon” er den 22-årige Zak født med Downs syndrom og bor på en institution. Hans helt store drøm er dog at blive professionel wrestler, og en dag stikker han med hjælp fra en ældre beboer af for at forfølge sin drøm. Men verden udenfor er ikke kun store muskler og stramtsiddende kostumer, og til Zaks held støder han på Tyler, der tager Zak under sine vinger.

”The Peanut Butter Falcon” er en af den slags film, der finder vej helt ind i hjertet. Venskab, store drømme og kampen for at finde sig selv. Det er selve essensen af dette lille mesterværk, der helt fortjent vandt publikumsprisen ved den prestigefyldte SXSW-festivalen i 2019. Udover Zack Gottsagen i hovedrollen spiller også Shia LeBeouf, Dakota Johnson og Bruce Dern fremtrædende roller.

”The Peanut Butter Falcon” har premiere i Bibliografen torsdag 12. marts.

Onsdag 18. marts har øko-dramaet ”Dark Waters” forpremiere i Bibliografen. I filmen afslører advokaten Robert Bilott en forfærdelig hemmelighed. I årevis har et af verdens største selskaber, Dupont Chemicals, bevidst forurenet drikkevandet i forbindelse med produktionen af Teflon. I kampen for at få sandheden frem trues Roberts familie på livet og han må gøre op med sig selv, hvor langt han vil gå for retfærdighed.

Mark Ruffalo, der normalt giver skurkene klø som Marvels Hulk, går i ”Dark Waters” lige så hårdt til værks i retssalen, hvor den store kamp udspiller sig. Filmen er instrueret af Todd Haynes, og Ruffalo får fornemt selskab af blandt andre Anne Hathaway, Tim Robbins og Bill Pullman.

”Dark Waters” har forpremiere i Bibliografen onsdag 18. marts.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top