annonce
’Vi er med’
Netto-butikker skal til at deltage i landets handelsstandsforeninger efter opfordring fra Gladsaxes borgmester

Der var ikke langt fra tanke til handling, da Gladsaxes borgmester, Trine Græse (A), deltog i et KL-arrangement i starten af marts. CEO i Salling Group, Per Bank, holdt under mødet et oplæg om lederskab, hvor han kom ind på Salling Groups lokale engagement.

Trine Græse stillede i denne sammenhæng Per Bank et spørgsmål om, hvorfor Netto ikke deltager i handelsstandsforeningerne i byer som Gladsaxe, og Per Bank svarede (efter lidt betænkningstid) at Netto nu havde tænkt sig at melde sig ind i handelsstandsforeningerne.

– Vi er altid åbne og glade for en direkte dialog, og det var et glimrende forslag, der kom fra Trine. Og når vi møder gode forslag, tager vi dem ind, vurderer dem og eksekverer ofte hurtigt, ligesom det er sket her. Så tak til Trine for at bringe den gode ide til torvs – vi er med, fortæller Per Bank.

Der er endnu ikke nogen tidsplan for hvornår Netto-butikkerne forventes at tilmelde sig handelsstandsforeningerne, fortæller Salling Group.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top