annonce
1. maj på Facebook
Der bliver ikke holdt fysiske 1. maj-arrangementer i år

Solskin, musik, politiske taler, mad og fadøl. Det plejer at være nogen af hovedingredienserne i 1. maj-arrangementer rundt omkring i landet – også i Gladsaxe.

I år bliver det dog anderledes, på grund af corona-smittefare.

I Gladsaxe holder SF og Enhedslisten virtuel socialistisk 1.maj på partiernes lokale Facebook-sider fra klokken 9, hvor der blandt andet vil være taler, musik og uddeling af Gladsaxe Ytringsfrihedspris.
– Det bliver en lidt mærkelig 1. maj-dag, hvor man kan sidde og skåle med hinanden bag computeren, mener Trine Henriksen fra Enhedslisten.

– Det bliver en anden måde at mødes på og markere en historisk tradition, men uanset hvordan vi mødes er dette en vigtig dag som vi fortsat vil holde fast i, fortæller SF’s Serdal Benli. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) inviterer desuden hele Danmark til en stor digital fejring af dagen, med taler, musik og online fællessang. Også på facebook.

Den første 1. maj blev holdt i Fælledparken i 1890. Siden er arrangementet, ifølge FH, kun blevet aflyst en gang – i 1940, på grund af Tyskernes besættelse af Danmark. Dengang blev 1. maj kun markeret ved at LO’s formand talte i radioen. pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top