- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

3D-printer værnemidler

Normalt bliver 3D-printerne i Gladsaxe Pædagogiske Videnscenter, GPV, brugt, når der skal printes ting til skoleundervisning eller testes læringsteknologier. Men lige nu står kommunens 3D-printere samlet på GPV og printer beskyttelsesvisirer til Gladsaxes hjemmepleje og plejeboliger.

Ideen med at printe visirer kommer fra Italien, hvor et kreativt hoved lavede en skabelon, så man ved hjælp af et 3D-print, et A4-plastark, som normalt bruges til laminering, og en bred elastik, kan producere et visir til bare tre kroner stykket, fortæller Gladsaxe Kommune.