Fem forbandede år
Mindesten-1.jpg
Fælles gravsted for frihedskæmperne Mogens Seierø Nielsen, Gunner Bernhard Malling Kiær og Børge Walther Helmer Clausen på Gladsaxe Kirkegård. De deltog i april 1945 i en Holger Danske-aktion på Kildebakkegårds Allé, men blev stukket og overrasket af et Hipo bagholdsangreb, hvor tre ud af gruppens syv medlemmer blev skudt. Foto: Peter Kenworthy.
Mørklægningslodser, luftværnsbeskyttelse, rationeringsmærker, nazistmedlemmer, sabotage, skyderier og fest på Søborg Hovedgade var alt sammen en del af Gladsaxe under besættelsen

– Vi vågner en morgen ved larmen fra mange flyvemaskiner og erfarer op ad dagen, at den tyske værnemagt er gået over grænsen og en vanskelig og meget alvorlig tid er kommet for os. Det er som et lynnedslag, der lammer vore nerver, og de første dage efter ved vi ikke, hvad vi skal mene om det, kan man læse i Søborg Ugeblad efter besættelsen af Danmark.

Den 9. april 1940 havde tyske tropper overløbet Danmark – over land, fra søsiden og i luften – og de såkaldte ”fem forbandede år” var begyndt.

Borgerne fandt dog hurtigt ud af, hvad de skulle mene om besættelsen. Selvom det i starten mest var, når tyske tropper marcherede gennem Gladsaxes hovedgader, eller lavede troppeøvelser, at borgerne for alvor mærkede besættelsesmagtens tilstedeværelse.

Helt ”almindeligt” blev det dog aldrig, i de ”fem forbandede år”, heller ikke i Gladsaxe. Også selvom rationeringen og varemanglen snart blev en del af hverdagen, ligesom beskyttelsesrum, mørklægning og modstandsbevægelsen.

Man kunne blandt andet læse i Søborg Ugeblad i den 25. april 1940, at Søborg taxa tilbød at køre som ”mørklægningslodser” mellem Søborg og Buddinge Torv for 1,50 kroner, ”i den tid, hvor der ikke må køres”.

Et par måneder senere kunne man i samme avis læse, at Sognerådet, som led i den civile luftværnsbeskyttelse, havde indrettet en forbindingsstation, ”hvor eventuelle tilskadekomne under et luftangreb vil kunne bringes for at blive taget under foreløbig behandling”, på Carl Blochs Allé 5-7. Samt at rationeringskort for juni – med kaffe, te, kakaokort, sukkerkort, margarinekort og smørrabatkort – ”udstedes på sædvanlig måde gennem postvæsnet i Gladsaxe Kommune”. Kun dem hvis ”statsskat ikke overstiger Kr. 70” er dog berettiget til at modtage margarinekort, tilføjer Søborg Ugeblad.

Danske nazister og modstand
Mange nazister var der aldrig i Gladsaxe. Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti fik under en procent af stemmerne ved kommunalvalget i 1937, under to procent ved folketingsvalget i 1939, og omkring tre procent ved valget i 1943. Omkring 200 Gladsaxe-borgere var medlem af partiet. Flere af de mest frygtede Hipo-medlemmer boede dog i kommunen – Hipo-korpset var et slags hjælpepoliti for besættelsesmagten, der bestod af danske nazi-sympatisører, og Hipo var en forkortelse for ”Hilfspolizei”.

Blandt andet den brutale og frygtede Hans Kristian Marius Jensen – eller ”Marokko-Jensen” og ”Hipo-høvdingen” som han blev kaldt – der boede på Kiplings Allé 26. Han blev henrettet i juli 1946, som nummer to af de i alt 46 der blev dømt til døden som landsforrædere efter krigen.

Efter at samarbejdspolitikken med den tyske besættelsesmagt var brudt sammen, udførte modstandsgrupperne adskillige sabotagehandlinger i Gladsaxe, blandt andet mod virksomheder, som man mente samarbejdede med den tyske værnemagt – herunder maskinfabrikken ”Iron”, på det der i dag er Telefonvej, Jeppesens Savværk på Gladsaxevej og Cheminova på Sydmarken. Almindelige borgere barrikaderede Søborg Hovedgade under folkestrejken i 1944. Og Modstandsgrupper trængte i 1944 ind på Gladsaxe Rådhus, og løb af med kommunens folkeregister, som blev antændt uden for rådhuset. På denne måde ville man sikre, at frihedskæmperne ikke kunne identificeres.

Hipoerne og besættelsesmagten svarede ofte igen. Blandt andet blev flere villaer, der blev brugt som opbevaringssteder for illegale våben, sprængt i luften. Herunder blev en villa på Højgårds Vænge 17 i Bagsværd jævnet med jorden i 1944, efter at den berygtede Brøndum-Bande (en terrorgruppe oprettet som svar på modstandsbevægelsens sabotage) havde været på besøg; en villa på Kildebakken 19 blev sprængt i luften, fordi huset var skjulested for våben og sabotører; og yderligere fire huse måtte lade livet i marts 1945 – et af dem havde angiveligt en maskinkanon gemt i kælderen.

Likvideringer og koncentrationslejre
Der var flere likvideringer af frihedskæmpere, begået af tyskerne og af stikkere begået af frihedskæmpere, i Gladsaxe. Både på åben gade, samt i Hareskoven og Utterslev Mose. Og det kom også til flere ildkampe mellem modstandsfolk og besættelsesmagten og deres danske hjælpestyrker, med dræbte på begge sider. Blandt andet i en lejlighed på Søborg Hovedgade 42B i maj 1944, hvor en frihedskæmper blev dræbt, og på Landerslevvej 29 i Bagsværd i august samme år, hvor militærskribenten og modstandsmand, Herbert Zeeman, blev skudt ned i sin entré.

Mest kendt er nok den såkaldte ”Massakre på Kildebakkegårds Allé”, hvor bevæbnede frihedskæmpere forsøgte at likvidere et ledende medlem af Hipo på Kildebakkegårds Allé 133. Det endte i en længere ildkamp, hvor der var dræbte på begge sider. De tre frihedskæmpere der døde, ligger begravet på Gladsaxe Kirkegård.

Da den tyske besættelsesmagt slog til overfor det danske politi i september 1944, tog de også politifolk med fra Gladsaxe – flere døde efterfølgende i tyske koncentrationslejre, ligesom flere jøder fra Gladsaxe døde i koncentrationslejren Theresiensstadt.

’Danmark er atter frit’
Men tyskernes krigslykke var vendt, hvilket man også mærkede i Gladsaxe. Søborg Skole blev beslaglagt af tyskerne i april 1945, for at huse det stigende antal tyske flygtninge. Skolens elever blev derfor undervist på Marielyst Skole, der også måtte huse et antal tyske flygtninge.

Og da budskabet om tyskernes kapitulation endeligt kom, den 4. maj 1945, gik der, ifølge Folkebladet, ikke lang tid før Søborg Hovedgade var fyldt med jublende mennesker.

– Krigen i Europa endt – Tyskland har kapituleret på alle fronter, var overskriften på forsiden af Social-Demokraten et par dage senere.

– Danmark er atter frit. På smuk og værdig vis har de danske modstandsstyrker gjort deres indsats, blev lederen af modstandsbevægelsens væbnede styrker, Frode Jacobsen, citeret for at sige inde i avisen, der samtidig omtalte besættelsen som ”et enestående loyalitetsbrud og snigløb overfor et sagesløst, neutralt land”.

I artiklen ”Holger Danske Gruppe likviderede 200 stikkere”, fortsatte den uforsonlige tone overfor en besættelsesmagt, som nu var på vej ud af Danmark i fuld firspring:
– Gruppen har likvideret ca. 200 af skadedyrene … Vi førte stikkerne hen til et eller andet afsides sted, og der blev dommen fuldbyrdet ved skydning, fortalte lederen af gruppen, Harald Petersen. Blandt andet rapporterede avisen om en stikkerjagt på Stengårds Allé, der ”gav gode resultater”.

Læserne blev desuden informeret om, at besættelsestidens tvangslove var ophævet. Blandt andet kravene om at gå med legitimationskort, mødeforbud, demonstrationsforbud, samt forbuddet mod Det Kommunistiske Parti. Til gengæld havde Handelsministeriet lavet et lov med et ”forbud mod salg af varer til tyskere”.

Efter krigen var det i det hele taget ikke vellidt at have været for tæt på besættelsesmagten eller deres tankegods. Således hedder Svend Fleurons Allé – opkaldt efter forfatteren Svend Fleuron i 1920’erne – i dag Maglegårds Allé, fordi Fleuron havde sympatiseret med nazisterne.

Kilder: Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune – årbog 1995; Fra Klondyke til moderne velfærdskommune, af Karen Juul Sørensen og Per Bøje; 5 Aar – Besættelsen i billeder; diverse aviser fra besættelsestiden (Søborg Ugeblad, Folkebladet, Social-Demokraten)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top