Online-guld i taekwondo
Gladsaxe fik to guldmedaljer til All Danish Poomsae Online Championships

Dansk Taekwondo Forbund har afholdt Danmarks første online stævne, hvor udøverne skulle filme deres serier og sende dem ind til et dommerpanel til bedømmelse.

Fra Gladsaxe Taekwondoklub deltog fire udøvere og fire dommere. Alba Diget Hollederer vandt suverænt guld i sin aldersklasse foran Amalie Petersen fra Islev, hvor Gladsaxes Jeanette Waarst sikrede sig en 6. plads. Johan Hollederer vandt guld i freestyle-kategorien, foran Andreas Sørensen fra Skanderborg, og Hamasah Sadid blev nummer 4 i sin aldersklasse.

Samlet set blev Gladsaxe den 5. mest vindende klub til stævnet.

Næste online udfordring for taekwondofolket bliver de første åbne online europæiske mesterskaber, der afholdes i starten af maj. pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top