Sammen og hver for sig
Fællessang-i-HG-01-15-20.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Den foregående uge var modsætningsfyldt. Kirkerne forblev lukkede under påskefejringen, statsministeren åbnede for skoler og daginstitutioner, og beboerne i Høje Gladsaxe sang fra altanerne foråret – der til anledningen viste sig fra sin bedste og mest solrige side – ind med ni danske klassikere. Monique Nielsen fra Vores HG (tv) og den lokale præst, Morten Miland, sang for. Foto: Kaj Bonne.
Der blev spillet musik og sunget og skrålet med fra altanerne i Høje Gladsaxe

Det var beboerne i Høje Gladsaxes eget forslag, at der skulle synges fællessang foran højhusene i sidste uge. Høj sol og 15 grader viste, at de havde vejrguderne med sig. Efter en afstemning på Vores HG’s Facebookgruppe, var Kald det kærlighed, Så længe jeg lever, Sammen og hver for sig og Forårsdag meget passende blandt de sange, der havde fået flest stemmer til sidste uges fællessang i Høje Gladsaxe.

– I de her tider vil vi gerne sprede glæde og styrke fællesskabet, nu hvor vi ikke kan være sammen som vi plejer, fortalte Christine Bille fra Vores HG, der også sang med.

I alt blev ni sange spillet på skift, og ”koret” fra Høje Gladsaxes altaner sang med, i et fælles forsøg på at synge foråret ind og – på behørig afstand – holde fællesskabet ved lige.

Og beboere i alle aldre tittede ud. Blandt andet til Kald det kærlighed, hvor der blev klappet, vinket, sunget og viftet med både dannebrog og regnbueflaget.

– Høje Gladsaxe står sammen – hver for sig, som præst i Haraldskirken, Morten Miland, råbte, inden Monique Nielsen fra Vores HG rykkede sanganlæg og forsangere videre til næste blok. Og det budskab opsummerer vel egentlig meget godt den situation vi alle befinder os i for tiden.

Der var ”thumbs up” til arrangementet fra deltagerne.  Foto: Kaj Bonne.

Der var ”thumbs up” til arrangementet fra deltagerne.
Foto: Kaj Bonne.

Der blev viftet med dannebrog og sunget med - her på Kald det kærlighed. Foto: Kaj Bonne.

Der blev viftet med dannebrog og sunget med – her på Kald det kærlighed. Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top