- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Snak sammen digitalt

Under corona-nedlukningen har Røde Kors og Boblberg lanceret det nye digitale fællesskab, www.SnakSammen.dk [1].

Et stort antal frivillige samtale-venner sidder klar, og venter på at blive booket til en snak. En samtale varer typisk cirka 15 minutter, og kan handle om hvad som helst.

Mona, som er en af de frivillige samtalevenner hos Røde Kors, udtaler:
– Jeg var lidt nervøs første gang, men folk er så glade for at fortælle, og det er bare så hyggeligt. Jeg spørger ind til, hvordan de har det, hvilke interesser de har, om de har familie og så videre. Alle er glade, det er meget positivt og jeg får mindst lige så meget ud af det. SnakSammen.dk er gratis og kræver ingen besværlige programmer eller omfattende installeringer. For at kunne benytte SnakSammen, skal man have adgang til en nyere computer, iPad eller mobiltelefon med kamera.