annonce
Vigtigt med gode handelsgader
GoNat-Bagsværd-091-23-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Borgmesteren opfordrede til at støtte op omkring Gladsaxes handelsgader. Her er der godt gang i gaden til Go’Nat Bagsværd. Foto: Kaj Bonne.
Vi skal løse corona-krisen i fællesskab, var et af de primære budskaber til BID-foreningers online-møde

I sidste uge diskuterede Gladsaxes handelsliv og kommunen corona-krisens konsekvenser for handelsgaderne. Mødet var arrangeret af BID Danmark og Gladsaxe Kommune, og blev afholdt online på Zoom for BID-foreningerne i Søborg, Bagsværd og Buddinge.

På dagsordenen var blandt andet en status på situationen for detailhandlen, vigtigheden af at støtte lokale butikker, samt eksempler på hvad man kan gøre som butiksejer.

Budskabet fra flere sider var, at man skal stå sammen i byen og i det lokale butiksliv. – Vi skal løse det her i fællesskab, som by. Og jeg oplever at vores borgere er flinke til at støtte op omkring vores lokale butikker, hvis i rækker hånden ud til dem. Krisen har fået borgerne til at se værdien af de gode handelsgader i Gladsaxe, så sørg for at de ved at I er der, fortalte borgmester Trine Græse (A) til butiksejerne.

Borgmesteren tilføjede, at hun delte statsministerens håb om at corona-krisen er i bedring.

– Et af de tydelige tegn er, at vi stort set har udryddet årets influenza. Vi håber at vi snart kan begynde at åbne op for nogle ting, for signalet er at der er håb, sagde Trine Græse.

Kommunens tiltag i forhold til at fremrykke betalinger og renoveringsopgaver blev også diskuteret. Man kan i denne sammenhæng, som butiksdrivende, altid tage fat i erhvervsudviklingschef Freja Ludvigsen, fortalte erhvervsudviklingschefen.

BID-netværket blev startet i 2018, som et samarbejde mellem kommunen, lokale erhvervsdrivende, foreninger og borgere. Målet er sammen at tage ansvar for det offentlige byrum, og at understøtte, at borgerne i højere grad vælger at handle lokalt. BID står for Business Improvement Districts.

Corona-krisen har fået os til at se værdien af handelsgader med gang i, som her til Søborg Natten sidste år. For vi skal løse corona-krisen i fællesskab, var budskabet da Gladsaxes handelsliv og kommunen via nettet ”Zoom’ede” ind på krisens konsekvenser for kommunens handelsgader. Foto: Kaj Bonne.

Corona-krisen har fået os til at se værdien af handelsgader med gang i, som her til Søborg Natten sidste år. For vi skal løse corona-krisen i fællesskab, var budskabet da Gladsaxes handelsliv og kommunen via nettet ”Zoom’ede” ind på krisens konsekvenser for kommunens handelsgader. Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top