annonce
Bolig med respekt
Ejendomsmægler.jpg
Man bliver mødt med brede smil og butterfly hos Jesper Faurholm. Foto: Kaj Bonne.
Hos ejendomsmægleren skulle der gerne være to vindere, mener Jesper Faurholm, der er ”ny” ejendomsmægler i Bagsværd

I Bagsværd Centret har man siden 1. maj kunne tale og handle boliger med Jesper Faurholm og RealMæglerne i Bagsværd Centeret.

Her tager han imod i nye elegante omgivelser, iklædt butterfly og jakkesæt. Og hvis du kender navnet, er det fordi han har solgt boliger i Gladsaxe næsten uafbrudt siden 1993.

– Jeg kan rigtig godt lide Bagsværd, hvor jeg tidligere har været i mange år. Og folk vinker til mig og hilser, så det er ligesom at jeg er kommet hjem igen, siger Jesper Faurholm.

Han mener at bolighandler meget handler om respekt, samt at man, ud over at være en god købmand, også skal kende reglerne som ejendomsmægler. Hvilket Jesper Faurholm som, som både Cand.jur. og ejendomsmægler, mener at han gør.

Mens han læste jura havde han et fritidsjob hos en ejendomsmægler, og glæden ved at sælge boliger endte med at blive hans levevej.

– Der er altid en vinder og en taber hos en advokat, men som ejendomsmægler skulle der gerne være to vindere, begrunder Jesper Faurholm.

Boligkøb og -salg for tiden betyder masser af håndsprit, fremvisninger med et hold ad gangen, med opfordring om ikke at røre noget, og en masse digitale fremvisninger. Men det er ikke afskrækkende at skulle starte op i en coronatid, siger Faurholm.

– De dygtige ejendomsmæglere overlever jo, også i de tider hvor det er lidt svært. Og i en tid hvor folk er lidt utrygge, vil de ofte gerne have en erfaren ejendomsmægler.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top