annonce
Borgmesteren må tage ansvar
Region Hovedstaden skal spare 15 millioner på busdriften i år, bl.a. fordi regionen skal betale til anlæg af den kommende letbane.

Mogens Busk Sørensen, Solnavej 66

Region Hovedstaden skal spare 15 millioner på busdriften i år, bl.a. fordi regionen skal betale til anlæg af den kommende letbane.

I år skal regionen betale 30 millioner kr. men fra næste år stiger beløbet til 58 millioner. Det er store besparelser og vil gå ud over den kollektive transport i hele regionen og ramme både busser og lokalbaner. I 2025 skal regionen årligt finde 100 millioner kr. til afdrag på lånene for letbane. Så fremtiden vil byde på endnu flere besparelser på den kollektive trafik i regionen.

Borgmester Trine Græse har været i pressen og beklage sig over de store besparelser på den kollektive trafik og efterlyser, nogen tager ansvar mens hun løber fra sit eget ansvar.
Sandheden er jo, at Region Hovedstaden skal spare på busser og lokalbaner for at få råd til letbanen. En letbane, som Trine Græse har kæmpet hårdt for.

At regionen skal finde penge til letbanen på samme budget som også skal betale for regionale busser og lokalbaner, bør ikke komme som nogen overraskelse for borgmesteren.
Det var fremme allerede da letbanen blev vedtaget.

Trine Græse bør som ansvarlig borgmester tage sin del af ansvaret for besparelserne på busser i år og de næste mange år og ikke løbe for sit ansvar.
Trine Græse bør tage sit borgmester ansvar alvorligt og erkende, letbanen kommer til at betyde store nedskæringer i den øvrige kollektive trafik.

Forkortet af redaktionen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top