Busbesparelser
Bus-250S-34-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

250S skal afkortes til Gladsaxe Trafikplads og 40E/400S ”omprioriteres”, hvis planlagte besparelser vedtages. Foto: Kaj Bonne.
Regionen Hovedstaden planlægger at spare 15 millioner kroner på bustrafikken

250S skal afkortes til Gladsaxe Trafikplads, der skal spares 2,6 millioner på 40E/400S ved en omprioritering af driften mellem de to linjer, og 350S afkortes ved Malmparken Station. Det er nogle af besparelserne, som Region Hovedstaden barsler med, for at spare 15 millioner kroner.

– Årsagen til besparelserne er, at flere vælger at tage bilen, til trods for at der løbende er blevet investeret i en bedre infrastruktur for bus og tog. Det faldende passagerantal betyder, at der kommer færre indtægter fra bus- og togdriften, skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Besparelser på bustrafikken i Region Hovedstaden vil, ifølge regionens egne tal, betyde 420.000 færre påstigninger alene på de berørte strækninger.

– Hver gang den kollektive transport forringes, bliver der flere biler på vejene og færre billetindtægter – og når der bliver færre billetindtægter, så er svaret hver gang flere forringelser, siger Gladsaxes borgmester, Trine Græse (A).

– Vi har alle fine visioner, strategier og fælles mål om at skabe god og fintmasket kollektiv trafik, så vi kan få flere ud af bilerne og over i busser og tog. Når det så gør ondt, så hytter alle først og fremmest deres eget skind. Lige nu befinder vi os midt i en trafikal dødsspiral, og vi er nødt til at finde fælles løsninger, hvis vi skal vende udviklingen og redde vores byer. Og det gør vi ikke ved at forringe den kollektive trafik, tilføjer hun.

Forslaget til besparelse skal endeligt vedtages på Regionsrådsmødet 19. maj.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top