Corona og klima
Mørke-skyer.jpg
Mørke klimaskyer trækker op over Gladsaxe og verden, hvis man spørger Klimarådet, ngo’erne og FN. Flere af medlemmerne af Gladsaxes Miljøudvalg er lidt mere fortrøstningsfulde. Foto: Peter Kenworthy
Klimakrisen har lidt været en ”glemt” krise mens coronaen har raset. Men statsministeren og Miljøudvalget vil se handling

I et indlæg fra 17 europæiske klimaministre – herunder Dan Jørgensen – i starten af april, kunne man læse at ”vi kan lære af coronakrisen at tidlig handling er essentiel”. Mange af EU’s medlemslande har underskrevet et såkaldt Green Deal Statement, der har samme budskab.

I Kommunernes Landsforenings klimaudspil om CO2-reduktion, står der:
– Klimakrisen er den største fælles og globale udfordring, vi står over for … Det er lokalt, at konsekvenserne af klimaforandringerne mærkes for alvor. Og det er lokalt, at udfordringerne kan løses konkret … Der er brug for helt nye virkemidler, hvis vi for alvor skal kunne … muliggøre væsentlige skridt hen imod en fremtid med lavt udslip af CO2.

To globale kriser
Alligevel synes det som om at vi har glemt, eller ikke har alt for travlt med, at løse klimakrisen – også mens vi kæmper med coronakrisen. Selvom vi måske kunne lære noget af sidstnævnte, i kampen for førstnævnte.
– Klimapolitikken hastede før coronakrisen, og den haster stadig. udtalte formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, i sidste uge.

Rådet for Grøn Omstilling mener, at ”vi står over for to globale kriser, og vi skal og kan løse begge kriser på samme tid”. Tænketanken CONCITO pointerer i et debatindlæg i april, at coronakrisen har vist, ”hvilke ressourcer vi rent faktisk har, når truslen er stor og akut nok og … hvor alvorligt det er at overhøre de sagkyndiges advarsler og ikke forberede sig i tide”.

Og Formanden for Danmarks Naturfredningsforening Gladsaxe, Kurt Loftkjær mener, at coronakrisen har vist at menneskeheden er meget sårbar og vigtigheden af at vi viser rettidig omhu. Blandt andet ved at reducere CO2-udslippet ved at undgå at udbygge kommunen.

– Vækst er roden til mange problemer. Det vil blive konsekvensen af letbaneprojektet, som er planlagt med henblik på hvad der formentlig betyder en voldsom vækst i såvel byggeri og trafik. I stedet bør man satse på trafikbarrierer for bilisme gennem ombygning af det kommunale vejnet og suppleret med barrierer-træer, så man gør det mere attraktivt at gå eller bruge sin cykel eller eventuelt elbil, som bør favoriseres, mener han.

Vil ’kickstarte klimakampen’
I sin 1.maj-tale italesatte statsministeren klimakrisen, i skyggen af coronakrisen.
– I stedet for bare at gøre, som vi plejer, så har vi muligheden for et grønt sporskifte. Vi skal ikke bare kickstarte økonomien. Vi skal også kickstarte klimakampen. Det starter vi på i dag. Regeringen foreslår, at der afsættes 30 milliarder kroner til at renovere den almene sektor. Med en ekstraordinær indsats allerede i år, fortalte Mette Frederiksen (A) i sin tale.

Miljøudvalget i Gladsaxe Kommune diskuterede få dage senere sidste års klimaindsats i kommunen og målsætningerne for fremtiden.
– På miljøudvalgets møde godkendte vi en del nye projekter, som skal gennemføres i år. For eksempel at vi skal udarbejde en strategi for ladestandere til elbiler. Vi har lige besluttet at udskifte gadebelysning til LED-lys og vi har godkendt en ny indkøbspolitik, hvor vi går foran i forhold til bæredygtigt forbrug. Vi samarbejder med erhvervslivet om grøn transport, og vi er godt i gang med at sortere affald. Så jeg synes allerede, vi arbejder for at efterleve Gladsaxestrategien, fortæller formanden for Miljøudvalget, Tom Vang Knudsen (A).

I de sidste budgetaftaler har kommunen prioriteret klimaindsatsen, og på byrådsseminaret i februar var temaet grøn omstilling, tilføjer han.

Næstformanden i Miljøudvalget, Trine Henriksen (Ø), mener at klimakrisen kræver tidlig handling, også i Gladsaxe. For det allerede meget sent, så det bliver stadig sværere at undgå de meget alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne, fortæller hun.

– Byrådsseminaret om grøn omstilling gav et rigtig godt fælles grundlag for en øget indsats. Sidste år blev der skåret i budgetterne til cykelstier og kollektiv trafik. Det må rettes op, så der bliver råd til de nødvendige forbedringer, samtidig med en indsats for ændrede transportmønstre, siger Trine Henriksen.

Hun foreslår blandt andet hjælp til klimarenoveringer, mål for opsætning af solceller, løsninger som deleordninger, genbrug, bekæmpelse af madspild, forbrugsændringer, mere reparation og et fælleskommunalt sorteringsanlæg på Sjælland.

’Godt på vej’
Andre medlemmer af Miljøudvalget ser lidt mere positivt på situationen.
SF’s Dorthe Wichmand Müller mener at klimakrisen kalder på akut handling, med brede politiske løsninger som afgifter på flytrafik. Hun mener dog at Gladsaxe er godt på vej, selvom kommunen har vanskeligheder med at nå de mål, som man selv har sat.

– Som kommune skal vi gå forrest og fortælle de gode historier om alt det vi gør. Vi har besluttet at vi gerne vil arbejde målrettet med energi, trafik og mobilitet og cirkulær økonomi, fortæller hun.
En strategi, hvor der kommer færre biler gennem miljøzoner, der begrænser kørsel med gamle forurenende dieselbiler, og hvor man sikrer at vejtransporten vil blive elektrificeret, er nogle af de knapper som byrådet kan dreje på, mener Dorthe Wichmand Müller.

Astrid Søborg (V) siger, at hun synes at det er folketingets opgave at udstikke de overordnede rammer for eksempelvis vores energipolitik og transportpolitik.

– Og det er kommunens opgave udfylde rammerne, der hvor det giver lokalt mening. Det kan være energiforbruget i kommunens bygningsmasse, klimavenlig vejbelysning, at bidrage til genanvendelse og affaldsindsamling fra borgerne. Jeg synes faktisk, at der bliver skruet på mange knapper pt. i kommunen, tilføjer hun.

Fakta
Lige nu er kloden allerede blevet opvarmet med omkring en grad, og i de sidste 30 år alene, er temperaturen i Danmark også steget med en grad.

Ifølge beregninger fra World Metrological Organization, kommer vi til at opleve et fald i udledninger i 2020 på knap 6 procent. Faldet bliver dog kun kortvarigt, og niveauet af klimagasser i atmosfæren var sidste år rekordhøj, siger FN.

Ny research, udgivet i den amerikanske videnskabelige journal PNAS, viser desuden, at de menneskelige omkostninger ved klimakrisen vil ramme hårdere og tidligere end antaget. Og en af arkitekterne bag Parisaftalen, Christiana Figueres, beskriver i en ny bog hvordan vi er på vej mod en verden, der er tre grader varmere i år 2100. Dette vil, ifølge Figueres, kunne betyde at store dele af verden vil blive ubeboelig for mennesker, og at der vil komme mere ekstremvejr, sult, og massemigration.

Parisaftalen forpligter de ratificerende lande – herunder Danmark – til at modvirke global opvarmning, og til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau, og tilstræbe en temperaturstigning på under 1,5 grader.

Gladsaxe Kommune skriver i Gladsaxestrategien, at kommunen ”vil være en klimavenlig by med et bæredygtigt forbrug, hvor vi passer på vores resurser og sikrer bæredygtigt forbrug og produktion i tråd med verdensmål 12” – et verdensmål, hvor der blandt andet står, at man skal opnå en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.

Vi får mere ekstremvejr, som her ved klimatilpasningsprojektet Vandplus ved Gladsaxe Stadion, hvis vi ikke handler, mener eksperter.  Foto: Peter Kenworthy.

Vi får mere ekstremvejr, som her ved klimatilpasningsprojektet Vandplus ved Gladsaxe Stadion, hvis vi ikke handler, mener eksperter.
Foto: Peter Kenworthy.

1 kommentar om “Corona og klima”

  1. I forlængelse af min udtalelse i denne artikel, vil jeg gerne henvise til
    Ingeniøren af 2020.05.15: “Leder: Der skal en skrap kur til for at holde kollektiv trafik i live”
    https://ing.dk/artikel/leder-skal-skrap-kur-at-holde-kollektiv-trafik-live-235196

    Her anføres bl.a.

    “nne uge – har besluttet at bruge krisen til netop at ændre transportvanerne. I Athen vil man gøre fysisk distancering lettere for fodgængere ved at indføre gågader, udvide fortove langs boulevarder og forbyde bilkørsel i dele af centrum. I Milano vil man omdanne 35 km vej til cykelstier og fortov, og Bruxelles og Barcelona har lignende tiltag. Flere byer har sat fartgrænserne ned til 20-30 km i bykernerne, ligesom parkeringspladser er inddraget til fodgængere.

    Danske byer er nok i udgangspunktet mere cykel- og fodgængervenlige end mange europæiske storbyer, men bilerne har fortsat fortrinsret, og fartgrænserne hedder stadig 50 km/t de fleste steder. Og til trods for, at nye store boligområder skyder op og udvider bykernerne, har man i landets hovedstad bibeholdt gennemgående hovedveje, hvor biler kan drøne gennem de udvidede midtbyer med 60 km i timen, når de altså ikke lige holder i myldretidskø. Fra byens teknikforvaltning lyder forklaringen, at bilisterne blot vil vælge veje nærmere det gamle centrum, hvis man nedsætter fartgrænserne. Tanken om, at man kunne få dem til at vælge byens veje helt fra, ligger tilsyneladende forvaltningen fjernt.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top