- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Drive in-kultur

– Mange savner at være sammen med andre. Mange savner at gå til koncert, se film i biografen, gå i teatret og i det hele taget mødes om fælles interesser. Nu kan vi tilbyde gladsaxeborgerne et format, der er så tæt på det, de kender, som muligt, siger Kasper Madsen spillestedsleder på Richter om det store Drive in-kulturprojekt, som Telefonfabrikken, Richter og Bibliografen har arbejdet benhårdt på at få stablet på benene.

I den kommende weekend er parkeringspladsen bag Richter og Telefonfabrikken på Automatikvej i Søborg omdannet til et vaskeægte centrum for kulturoplevelser… i bil vel at mærke. Hver aften kl. 20 (søndag kl. 21.30) kan gladsaxeborgerne fra deres biler opleve alt fra live koncert og film til sprudlende Drag Queens.