annonce
Flere barnets sygedage
I Gladsaxe bor der mange børnefamilier, som sikkert vil kunne nikke genkendende til den følgende problematik. Mange forældre oplever udfordringer, når barnet er sygt.

Ina Strøjer-Schmidt, Folketingsmedlem for SF

I Gladsaxe bor der mange børnefamilier, som sikkert vil kunne nikke genkendende til den følgende problematik. Mange forældre oplever udfordringer, når barnet er sygt. I de offentlige overenskomster har man mulighed for 2 barnets sygedage, i de private overenskomster ligeledes, og hvis man ikke arbejder under en overenskomst og ikke har det nævnt i sin kontrakt, så har man faktisk ikke ret til at passe sit barn, når det er sygt. De få barnets sygedage er et problem, fordi børn ofte ikke er raske efter 1-2 dage. En bred undersøgelse blandt flere faggrupper viser, at de få barnets sygedage vurderes til at være den største udfordring ift. at få familie-og arbejdsliv til at hænge sammen.

Godt hver tredje ansat i dagtilbud oplever mindst én gang om ugen, at børn bliver afleveret syge. I Danmark er vi bagud ift. andre nordiske lande, f.eks. har man i Sverige ret til 60 barnets sygedag pr. forældre pr. år. Coronaen har lagt endnu en udfordring over på børnefamilierne, fordi forældre efter de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen først må aflevere deres barn i skole og dagtilbud, når barnet har været symptomfrit i 48 timer.

Så barnets sygedage dækker på nuværende tidspunkt kun perioden barnet skal være symptomfrit og ikke selve barnets sygdomsperiode. SF foreslår derfor, at vi udvider muligheden for at passe syge børn med økonomisk støtte fra staten og i samarbejde med arbejdsmarkeds parter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top