Flere smittede
Antal coronasmittede i Gladsaxe er stigende

Ifølge tal fra Statens Serum Institut, opgjort 5. maj, er der testet 3.643 Gladsaxe-borgere. Der er samtidig rapporteret 237 COVID-19-tilfælde, hvilket svarer til 340 smittede per 100.000 indbyggere – såkaldt kumulativ incidens.

Den 1. maj var der til sammenligning registreret 219 COVID-19-tilfælde, 24. april 186 COVID-19-tilfælde og 17. april var der registreret 167 COVID-19-tilfælde i Gladsaxe.

Gentofte har, for 5. maj, lidt mindre smittetal end Gladsaxe, Herlev har en lidt større kumulative incidens end Gladsaxe, København nogenlunde samme, mens den for Lyngby-Taarbæk og Furesø kommuner ligger væsentlig lavere.

I Glostrup havde man 5. maj hele 570 smittede per 100.000 indbyggere, mens man i flere ø-kommuner og i nogle i jyske kommuner havde under 10.
Det er overvejende sandsynligt at epidemien dør ud af sig selv såfremt den nuværende grad af nedlukning fortsætter, skriver Statens Serum Institut i en ekspertrapport, der blev udgivet i sidste uge.

– Epidemien forventes ligeledes at dø ud for scenariet med genåbning svarende til grundblokken alene, under forudsætning af, at fysisk afstand og hygiejnetiltag fastholdes. Det skal bemærkes, at dette gælder kun på kort sigt. På nuværende tidspunkt er immuniteten i den danske befolkning relativ lav, der er således en betydelig risiko, for at der senere kommer en 2. bølge af epidemien, tilføjer man.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top