- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Flere smittede

Ifølge tal fra Statens Serum Institut, opgjort 30. april, er der testet 2.806 Gladsaxe-borgere. Der er samtidig rapporteret 210 COVID-19-tilfælde, hvilket svarer til 301 smittede per 100.000 indbyggere – såkaldt kumulativ incidens.

Den 24. april var der til sammenligning registreret 186 COVID-19-tilfælde og 17. april var der registreret 167 COVID-19-tilfælde i Gladsaxe.

Gentofte har, for 30. april, nogenlunde samme tal som Gladsaxe (2.793 testede, 209 tilfælde og 278 smittede per 100.000 indbyggere), Herlev har en større kumulative incidens end Gladsaxe, København nogenlunde samme, mens den for Lyngby-Taarbæk og Furesø kommuner ligger væsentlig lavere.

I Glostrup havde man 30. april hele 522 smittede per 100.000 indbyggere, mens man i flere kommuner i Jylland og øer som Langeland og Ærø havde under 10.

pk