Flere søger feriehjælp
I 2019 søgte 41 familier i Gladsaxe Kommune om feriehjælp. I år er tallet 55

En stor stigning i antallet af ansøgere om feriehjælp er kommet bag på Dansk Folkehjælp, som er den største formidler af feriehjælp til fattige familier i Danmark. I Gladsaxe Kommune har 55 familier søgt om økonomisk hjælp til at komme på sommerferie i år, fortæller den humanitære organisationen i en pressemeddelelse.

– For mange udsatte og fattige familier er behovet for ferie og et afbræk fra hverdagen særligt stort i år. Mange af de familier, der søger feriehjælp hos Dansk Folkehjælp, er uden beskæftigelse, og ansøgerne til feriehjælp er typisk omgivet af mere komplekse hverdage, der udover fattigdom kan være præget af fysiske og psykiske handicap, misbrug og sygdom samt tragiske sociale omstændigheder, fortæller generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top