- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Heste til HG

Gladsaxe Kommune har indgået en foreløbig aftale om at købe fire heste fra et naturområde i Slesvig af racen Konik.

De skal efter planen sættes ud i Høje Gladsaxe Parken i oktober eller november. Formålet er at øge biodiversiteten, styrke områdets rekreative oplevelser og give mere plads til vild, rig om mangfoldig natur, informerede By- og Miljøforvaltningen om, på et møde i Gladsaxe Kommunes miljøudvalg.

Naturhestene skal fungere som græssere, og må derfor ikke klappes eller fodres af borgerne. Der er afsat 250.000 til etablering af hestefolden i Høje Gladsaxe i budgettet for 2020, og efterfølgende 115.000 kroner om året.