annonce
Lyt til Ældre Sagen
Flertallet i Gladsaxe Byråd vil ikke garantere, at borgere på ældre- og handicapområdet får garanti for, at de kan opretholde deres spisevaner.

Henrik Bach Mortensen, Slotsparken 38

Flertallet i Gladsaxe Byråd vil ikke garantere, at borgere på ældre- og handicapområdet får garanti for, at de kan opretholde deres spisevaner. Venstre havde ellers stillet forslag om, at der fortsat skal kunne indkøbes de sædvanlige mængder kød selvom det fremover skal være økologisk.

Ældresagen har vurderet, at der kan være alvorlige konsekvenser for de ældre. Bl.a. skriver Ældresagen:

”Vi kan kun være enige i, at det er vigtigt, at ældre menneskers ernæringstilstand ikke bliver på bekostning af hensynet til økologi”.
Vi ved at op imod 60 pct. af ældre i plejebolig og i hjemmeplejen er i risiko for underernæring. Det er afgørende, at ældre mennesker får den proteinmængde, der sikrer dem mod vægttab, funktionsnedsættelse, forringet livskvalitet, genindlæggelser og for tidlig død.

Vi ved at en af de ting, der betyder mest for ældre mennesker, er selvbestemmelse samt muligheden for i størst muligt omfang at leve det liv, man tidligere har levet. Det er derfor helt afgørende, at jeres fødevarepolitik ikke tvinger ældre mennesker til at leve mere plantebaseret.”

Venstre deler Ældresagens bekymring, og derfor vil Venstre på det kommende byrådsmøde spørge borgmester Trine Græse, om kommunen vil indhente gode råd i Ældresagen for at sikre de ældre en forsvarlig ernæring under den nye indkøbspolitik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top