- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Nikkede skalle i supermarked

En 23-årig mand blev mandag varetægtsfængslet i foreløbig 16 dage. Han er mistænkt for at have nikket en butiksansat i et supermarked i Søborg en skalle, fortæller Vestegnens Anklagere.

Manden blev civilt anholdt af butikspersonalet lørdag morgen, og derpå anholdt af politiet, oplyser Københavns Vestegns Politi. Der var tale om et supermarked i Høje Gladsaxe, tilføjer politiet.

Manden forklarede efterfølgende politiet at han var fuld, og at der var opstået uoverensstemmelser mellem ham og den butiksansatte.

Den butiksansatte havde ikke efterfølgende behov for at blive indlagt, og havde det umiddelbart okay, fortæller Københavns Vestegns Politi.