annonce
På sporet af hærværksmænd
SH-small.jpg
Et par timer efter hændelsen så Søborg Hovedgade fredelig ud igen. Foto: Peter Kenworthy
Politiet søger vidner til groft hærværk ved Søborg Torv

Onsdag den 13. maj blev der begået hærværk mod en frisør på Søborg Hovedgade, fortæller Københavns Vestegns Politi til Gladsaxe Bladet.

– I går [onsdag den 13. maj] klokken 1514 modtog vi en anmeldelse om et groft hærværksforhold, hvor to mænd var mødt op i en frisørsalon på Søborg Hovedgade og havde smadret en del af inventaret med en hammer, fortæller Københavns Vestegns Politi.

En kilde fortæller til Gladsaxe Bladet at der er tale om Beauty Box ved Søborg Torv. Politiet havde politihunde på stedet for at lede efter spor.

De to gerningsmænd beskrives som:

A: Mand, 18-25 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: havde et ar ved kindben, Talte: Dansk med accent, Iført: iført sort jakke som var med rip-kant, var maskeret med sort skihue. Medbragte: hammer.

B: Mand, 18-25 år, 165-170 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: i ført sort skimaske, Iført: sort tøj.

Politiet hører gerne fra vidner der har info om sagen, tilføjer man.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top