Skoler skal også affaldssortere mere
Affaldsordninger med sortering af affald har fungeret nogle år for villaer, rækkehuse, mm. For et år siden begyndte indsamling af madaffald hos parcelhusejere og rækkehuse.

Pia Skou, medlem af Børne- og Undervisningsudvalgt for Radikale Venstre

Affaldsordninger med sortering af affald har fungeret nogle år for villaer, rækkehuse, mm. For et år siden begyndte indsamling af madaffald hos parcelhusejere og rækkehuse. Nu følger madsorteringen i etageboliger, resterende rækkehuse samt skoler efter.

I Gladsaxe Bladet efterlyser skoleeleverne Cecilie, Jasmin og Amar fokus på affaldssortering på skolerne. Hvor er det bare dejligt, at vores unge mennesker går op i at passe på miljøet og bæredygtighed. Tak for jeres interesse i dette vigtige emne. Gladsaxe er i gang med at etablere affaldssortering på skolerne i flere etaper. Allerede nu er 6 af vores skoler i fuld gang. Affaldssortering begynder først i år på henholdsvis Gladsaxe Skole grundet restaurering af tag og på Søborg Skole pga. nedrivninger og de kommende ombygninger. De sidste affaldssorteringer på skoleområdet skal være implementeret senest i 2022.

8 skoler deltog i efteråret 2019 i ”Skraldiaden”, som er en affaldskampagne målrettet de 5-8 årige børn. Det er flot og jeg håber de resterende skoler vil deltage næste gang.
Radikale Venstre vil gerne hjælpe med at sørge for politisk fokus på affaldssortering. Cecilie, Jasmin og Amar har så evig ret i, at det ikke er nok kun at sortere affald derhjemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top